En fejl i et it-program til håndtering af teleoplysninger hos politiet kan ikke bare have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt. Fejlen kan også have forhindret opklaring af sager.
Det fortæller Torben Mølgaard Jensen, chefpolitiinspektør i Rigspolitiet.
- Når vi taler om teleoplysninger, så taler vi både om historiske oplysninger om en enkelt telefon, men også om udvidede teleoplysninger (hvem der har befundet sig i et område på et givent tidspunkt, red.). Og begge dele kan være behæftet med fejl.
Programmet har hjulpet politiet med at rense og strukturere teleoplysninger, så data blev mere overskueligt.
Men programmet har i et endnu ukendt omfang fjernet oplysninger, det ikke burde fjerne. Netop teleoplysninger er ellers et kraftfuldt værktøj for politiets efterforskning.
Politiet kan for eksempel i alvorlige sager indhente oplysninger fra teleselskaberne om, hvilke telefoner der er blevet registreret på selskabets telemaster i et givent område og tidsrum.
Men det fejlbehæftede program kan her have slettet telefonnumre fra listen over mobiler, der var aktive på en bestemt telemast.
- De sager i perioden fra 2012-2019, vi skal ud at kontrollere nu, kan være sager, der er uopklarede i dag, hvor der kommer data ud til sagsbehandlerne, som de ikke har haft før.
- Men det kan også være sager, hvor der er faldet dom, eller hvor der har været rejst sigtelse, men hvor en tiltale er opgivet, siger Torben Mølgaard Jensen.
It-fejlen kan tillige i værste fald have ført til, at uskyldige er blevet dømt, mener advokat Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
- Hvis der mangler oplysninger, kan det jo svare til, at der er en gps-lokation, der mangler. Og den gps-lokation kunne potentielt være afgørende.
- Den kan nemlig være uforenelig med at have befundet sig på gerningsstedet på gerningstidspunktet. I værste fald kan det være tilfældet for domfældte personer, siger formanden.
Netop derfor vil politiet og anklagemyndigheden nu gennemgå samtlige sager fra år 2012 til 2019, hvor teleoplysninger har været en del af sagen, fortæller Torben Mølgaard Jensen.
- Vi taler i perioden om i alt 10.000 straffesager, hvor der er indhentet de her data. Og før vi har været alle sagerne igennem, kan vi ikke sige noget om, hvor mange af dem der har været fejl i, eller i hvor mange af dem, hvor fejlen har haft en betydning.
- Men vi har en indikation på, hvor mange sager der er fejl i. Vi har gået sagerne fra 2018 igennem, og her var der fejl i lige under 10 procent. Men om den procentdel også gælder for resten af årene, ved vi først, når vi er færdige.
Chefpolitiinspektøren har ikke noget bud på, hvor lang tid det vil tage at gennemgå alle sagerne.
Men politiet starter med de sager, hvor personer enten sidder varetægtsfængslet eller er i gang med at afsone en dom, fortæller han.
/ritzau/