Politiet frygter en ulykke: Har du set Casper?
36-årige Casper Mandrup Sommer har været forsvundet siden søndag aften. Foto: Sydøstjyllands Politi
Politiet efterlyser den 36-årige Casper Mandrup Sommer, der forsvandt fra sin bopæl sent søndag aften. Politiet frygter, at der kan være sket en ulykke.

Sydøstjyllands Politi efterlyser den 36-årige Casper Mandrup Sommer, der forlod sin bopæl på Barsøvænget i Drejens ved Kolding søndag aften ved 22.30-tiden.

Familien har ikke hørt fra ham, siden han forsvandt fra sin adresse. Omstændighederne ved Casper Mandrup Sommers forsvinden gør, at politiet frygter, at der kan være sket en ulykke.

Casper Mandrup Sommer beskrives som 175 cm høj, almindelig af bygning, kort mørkebrunt hår. Han var formentlig iført dynejakke, jeans og et par orangefarvede Ecco-sko.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere til at kigge efter ham i nærmiljøet – gerne i udhuse, garager og lignende.

Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

36-årige Casper Mandrup Sommer har været forsvundet siden søndag aften. Foto: Sydøstjyllands Politi