Tre dage efter drabet på en afghansk mand i Ribe har politiet endnu ikke opnået et gennembrud i efterforskningen.
Onsdag ved middagstid er ingen endnu blevet sigtet for forbrydelsen.
Hos Syd- og Sønderjyllands Politi siger lederen af efterforskningen, at der er foretaget et stort antal afhøringer.
- Vi har talt med rigtigt mange, siger vicepolitiinspektør Bent Thuesen om opklaringsarbejdet. I nogle tilfælde er der sprogmæssige vanskeligheder, tilføjer han.
Den 30-årige Fahim Mohammadzai kom til Danmark i 2012, og året efter flyttede han til Ribe.
Her blev han søndag eftermiddag fundet dræbt i en lejlighed i et tidligere kollegium på Hegelundsvej. Her boede han alene.
Våbnet var en kniv, og den blev fundet på stedet, har politiet oplyst.
Drabet blev opdaget, da hans venner meldte til politiet, at de ikke kunne komme i kontakt med den 30-årige.
Tidligere har politiet oplyst, at man arbejder med en teori om, at offer og gerningsmand kendte hinanden.
Det skyldes, at offeret tilsyneladende selv lukkede op for den person, som stak ham ihjel.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.