En revolver, 15-20 kilo hashprodukter, flere tusinde joints og omkring 100.000 kroner.
Det var udbyttet, da Task Force Pusherstreet under Københavns Politi onsdag eftermiddag brugte et par timer på at ransage stederne Solvognen og Novahuset på Christiania.
Politiet blev under aktionen mødt af enkelte stenkast, kanonslag og en røggranat, men ellers forløb den planmæssigt, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
På vej ud gennem hovedporten forsøgte personer, som politiet i en pressemeddelelse kalder "kriminelle håndlangere", at forhindre betjentene i at komme væk ved at smide en "spansk rytter" - en slags barrikade - ud på kørebanen.
Desuden blev der affyret en raket, som ramte en mur omkring en meter fra en tilfældigt forbipasserende.
- Det er yderst bekymrende, at vi igen finder våben på Christiania. Vi har at gøre med hårde kriminelle, der viser deres vilje til at forsvare deres aktiviteter, hedder det i en udtalelse fra politiinspektør Jørgen Skov, leder af Efterforskningsenheden i Københavns Politi.
Ved en lignende aktion i sidste uge beslaglagde Københavns Politi blandt andet fem pistoler, hvoraf tre var skarpladte, i bygningen Loppen. Ved pistolerne lå 1750 stykker ammunition, to skudsikre veste, 35 hjemmelavede kanonslag og 12 krysantemumbomber.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.