Ritzau
Opdateret kl. 06:14
Østjyllands Politi rykkede onsdag eftermiddag ud til en lejlighed på Rosenvangs Allé i Viby ved Aarhus.
Det skete efter en anmeldelse, og i lejligheden fandt betjentene en død mand.
Politiet behandlede sagen som et "mistænkeligt dødsfald", men oplyser i en pressemeddelelse onsdag aften, at intet tyder på, at den afdøde er offer for en forbrydelse.
Manden har ligget død i længere tid, og det har derfor været svært at identificere ham. Politiet formoder, at der er tale om den 51-årige beboer i lejligheden.
En obduktion torsdag skal fastslå, hvad han er død af.
/ritzau/