I Californien i USA er det danske byggelegetøj Lego blevet et hit blandt tyve.
Det tyder alt efter politiet har fundet ikke færre end 2.800 sæt Lego hos den 71-årige Richard Siegel.
Den aldrende herre menes at være en del af en kriminel gruppe, der går målrettet efter det populære, danske legetøj.
De enkelte sæt har en værdi på mellem 20 dollar og over 1.000 dollar, som svarer til cirka 140 kroner og omkring 7.000 kroner.
- Under betjentenes efterforskning i Siegels bolig ankom potentielle købere af legetøjet. De var blevet lokket af reklamer på salgssider, forklarer politiet ifølge Ritzau.
Tyvenes interesse for Lego har været på politiets radar i en længere periode. Siden december har betjente i Californien arbejdet på at spore Lego-tyve.
Lovens lange arm har blandt andet grebet 39-årige Blanca Gudino, mens hun var i gang med at stjæle Lego i en butik. Ifølge betjentene samarbejdede den 39-årige kvinde med Richard Siegel.