Urolighederne omkring Ungdomshuset på Nørrebro - ikke mindst selve rydningen 1. marts i år - krævede en massiv politiindsats, der kostede dyrt.
Og nu bliver regningen delvist betalt af regeringen.
Rigspolitiet har regnet ud, at overarbejde, 900 sigtelser og beskyttelsesudstyr gave en merudgift på 70 millioner kroner. Hertil kommer en ekstraudgifter på omkring to millioner i kriminalforsorgen og domstolene.
Og de udgifter vil justitsminister Lene Espersen (K) nu delvis være med til at dække med 50 millioner kroner til politiet og en million til kriminalforsorgen og domstolene.
- Ingen kan være i tvivl om, at indsatsen har trukket hårdt på politiets ressourcer. For regeringen er det helt afgørende, at den almindelige dansker ikke nu skal betale endnu en regning for urolighederne i form af forringet politibetjening udløst af ekstraordinær afspadsering og andre udgifter, forklarer Lene Espersen.
Folketingets Finansudvalg skal nu godkende merbevillingen.