Ritzau
Opdateret kl. 12:29
Torsdag oplevede befolkningen på den københavnske Vestegn to skyderier.
Det første skete ved Storkens Kvarter i Albertslund, hvor en 20-årig mand blev ramt i benet.
I forbindelse med efterforskningen har politiet fundet en pistol, som man mener blev brugt. Blandt andet derfor har politiet en idé om, hvem gerningsmanden er, og man opfordrer derfor til, at han melder sig selv.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Det andet skyderi skete i Rødovre sent torsdag. Politiet mener ikke, at de to har forbindelse til hinanden.
Ved det skyderi blev der skudt nær en tankstation på Roskildevej 360. Inden skyderiet havde der været en biljagt mellem flere biler. I forbindelse med skyderiet blev en passager i en af bilerne ramt af et strejfskud i foden.
Den 18-årige mand, der blev ramt, har ikke været i livsfare.
Efter dette skyderi fandt politiet de mulige gerningskøretøjer. Den ene blev fundet i brand klokken 00.27 ved Smørmosestien i Bagsværd.
Den anden bil fandt politiet fredag formiddag på Absalon Camping i Rødovre ikke langt fra gerningsstedet.
Med de to skyderier har Københavns Vestegns Politi måttet rykke ud til mindst 11 skudepisoder siden 2. april og har flere gange indført visitationszoner for at dæmme op for skyderierne.
Lige nu er politikredsen dog ikke omfattet af visitationszoner.
Politiet har tidligere om flere af skudepisoderne sagt, at de er sket som led i lokale kriminelle gruppers kamp om hashmarkedet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.