I forbindelse med fundet af en død mand tirsdag aften i Præstø, er politiet nu blevet bekymrede for, om der er sket en 30-årig kvinde og hendes lille datter noget.
Onsdag eftermiddag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udsendt et billede og en efterlysning af den unge kvinde.
Politiet er sparsomme med oplysningerne i forbindelse med efterlysningen, men understreger, at den efterlyste kvinde ikke formodes at have noget med dødsfaldet af den afdøde mand at gøre.
Man kommer ikke nærmere ind på, om den afdøde og den efterlyste kvinde står i relation med hinanden.
Ud fra politiets efterlysning, kan man forstå at kvinden og det lille barn kan have været savnet i næsten to uger. Politiet beder borgere, der har oplysninger eller har set hende mellem den 1. og 11. okotober om at henvende sig på telefon 114.
Kvindens navn og barnets køn er ikke frigivet.