Københavns Politi leder efter intet mindre end en stjålen turistbus.
Bussen blev stjålet i Ingerslevsgade på Vesterbro i København i tidsrummet mellem klokken 22.00 tirsdag aften og klokken 07.00 onsdag morgen.
Bussen er belgisk og har registreringsnummer 1-DIA-309. Københavns Politi har ikke indikationer på, at der er tale om andet end et simpelt brugstyveri af et køretøj.
- Men med det seneste års begivenheder i Europa in mente, vil vi naturligvis gerne have lokaliseret bussen snarest. Derfor beder vi alle, der har set pågældende bus om at kontakte Københavns Politi snarest, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Eventuelle oplysninger om bussen kan ske på telefon 114.