Politiet leder efter en ung mand, der er mistænkt for at have voldtaget en 52-årig kvinde i en baggård i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Voldtægten skete tidligt om morgenen 7. juli i en baggård på Rosenkrantzgade.
Manden beskrives som cirka 22 år, mørk i huden og somalisk af udseende. Han er slank og omkring 175 centimeter høj. Han har et smalt ansigt og har sort, kortklippet hår.
Kvinden anmeldte voldtægten 7. juli klokken 06.16. Hun forklarer, at hun havde mødt manden klokken 05.55 på banegården i Aarhus.
Ifølge kvinden mødte hun manden tilfældigt på banegården, hvor hun ledte efter et toilet.
Derefter var de fulgtes ad for sammen at finde ét og gik sammen ind i baggården.
Kvinden forklarer, at hun her blev overfaldet og voldtaget. Den formodede gerningsmand løb fra stedet i retning af Ryesgade.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
/ritzau/