I forbindelse med efterforskningen af en sag om grov narkokriminalitet efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi 34-årige Jonas Frederiksen Rasmussen.
- Vi har ledt efter ham en måneds tid nu. Han er prøveløsladt for noget lignende, og nu er vores tålmodighed sluppet op, siger Christian Toftemark Jørgensen, politikommissær hos Midt- og Vestjyllands Politi, til TV MIDTVEST.
Han oplyser til tv-kanalen, at den 34-årige mand er sigtet for salg af narkotika.
Den efterlyste beskrives som ca. 190 cm. høj, almindelig af bygning, mørkt hår og gråblå øjne. Han har en karakteristisk tatovering, som forestiller en ugle, på halsen.
Klik på fotoet for fuld størrelse.
Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.