Opdateret 24.10. klokken 09.55: Den efterlyste 54-årige Jens Albert Christiansen fra Nyborg er fundet i god behold. Det oplyser Fyns Politi.
Årsagen til at han har været forsvundet skyldes personlige problemer. Jens Albert Christiansen har det efter omstændighederne godt.
----------------------------------------
Fyns Politi efterlyser en 54-årig mand fra Nyborg.
Det drejer sig om Jens Albert Christiansen, der har været forsvundet siden mandag 15. oktober ved 18-tiden.
Han er 198 centimeter høj, kraftig af bygning og var iklædt en blå jakke, blå cowboybukser og træsko, inden han forsvandt.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter billedet
Manden blev sidst set ved Vesterhavnen i Nyborg. Han havde været sammen med noget familie, da han forlod selskabet på cykel cirka klokken 18.
Siden har ingen hørt fra ham.
Hans cykel er en sort mountainbike af mærket X-Zite.
Politiet oplyser i forbindelse med efterlysningen, at der ikke er noget, der tyder på, at Jens Albert Christiansen skulle være deprimeret.
Eventuelle henvendelser i sagen skal rettes til Fyns Politi på telefonnummer 114.