Politiet frygter, at en 26-årig mand kan være til fare for andre. Derfor beder de nu borgerne om hjælp til at finde den unge mand.
Han er sidst set den 16. december sent om aftenen, da han forlod Psykiatrisk Afdeling Middelfart, hvor han afsoner en dom. Politiet oplyser ikke, hvad han er dømt for.
– Det vurderes, at Per Sørensen kan være til fare for andre, hvorfor Fyns Politi er meget interesserede i oplysninger om den unge mand, skriver Fyns politi i en pressemeddelelse.
Politiet har ledt på forskellige adresser efter den eftersøgte men uden held. De oplyser, at han er fra Esbjerg og har familie i Vestjylland og beder derfor borgere i de områder om at holde ekstra øje.
– Per Sørensen er afhængig af sin medicin, og derfor er både hans læge og familie bekymrede for ham. Fyns Politi oplyser, at det er den lægefaglige vurdering, at Per Sørensen kan være til fare for andre, hvorfor Fyns Politi er meget interesserede i at få ham tilbage på Psykiatrisk Afdeling igen, lyder det i pressemeddelelsen.
Signalement
Per Sørensen beskrives som:
* Dansk mand
* 26 år gammel
* 176 cm høj
* Kraftig af bygning
* Mellemlangt mørkt hår
* Brune øjne
* Ingen skæg
* Bærer briller
* Han var iført sort jakke og grå joggingbukser da han Psykiatrisk Afdeling Middelfart.