Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu borgere om hjælp til at finde den 10-årige Jeannie Brahe Carstensen, som søndag eftermiddag er forsvundet fra sit hjem i Skrydstrup.
Hun er 155 centimeter høj, slank af bygning og har mellemblond pagehår samt blå øjne.
Da hun forsvandt klokken 16.15, var hun iført hvide "kanin-ørevarmere", blå sommerjakke og sorte gamacher, oplyser politiet.
Derudover havde hun et løbehjul og en lyserød taske med sig.
Har man oplysninger om Jeannie Brahe Carstensen, kan man ringe til politiet på 114.
/ritzau/