De kriminelle på Pusher Street har for alvor overskredet grænsen.
Det siger politidirektøren ved Københavns Politi, Thorkild Fogde, efter at to betjente og en civil sent onsdag aften blev ramt af skud under en anholdelse på Christianias berømte hashgade.
- Vi ønsker Pusher Street ryddet for kriminelle, siger Torben Fogde på en presseorientering tidligt torsdag morgen. Han opfordrer til, at episoden bliver et wake up-call.
- Vi er opmærksomme på, at Christiania består af mange ting, og at Pusher Street er kun en del af det samlede Christiania. Men de kriminelle har for alvor overskredet grænsen.
- Derfor mener vi nu, at det må være afgørende tid til at lægge afstand til den organiserede kriminalitet og få de kriminelle presset ud.
Natten til torsdag har Københavns Politi foretaget fem ransagninger i jagten på gerningsmanden. I den forbindelse har man anholdt en person "med tilknytning til begivenhederne.
En særligt dedikeret styrke i Københavns Politi har over sommeren gennemført en stribe aktioner på Christiania. Her har betjente ryddet Pusher Street for salgsboder, men hashhandlerne har hurtigt bygget deres boder op igen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.