Politiet vil have varetægtsfængslet en 16-årig dreng, der er sigtet for et indbrud i Hammerum uden for Herning, der udviklede sig til et røveri, da en 75-årig mand blev slået til blods med en stor lygte.
Røveriet fandt sted natten til fredag, og drengen blev anholdt fredag middag. Han fremstilles i grundlovsforhør lørdag, oplyser vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet mener, at det var den 16-årige, der kort efter midnat natten til fredag knuste en rude og brød ind i den 75-årige mands hus.
Manden lå og sov, men han vågnede ved braget og gik ind i stuen for at se, hvad der foregik. Her gik indbrudstyven til angreb og slog den 75-årige i ryggen med en stavlygte, så blodet flød.
Den 16-årige forsvandt fra stedet, men han blev fredag anholdt i nærheden. Der er tale om en dreng fra Ørnhøj i Vestjylland, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.