Flere og flere borgere bliver berøvet deres frihed af politiet. Enten fordi de er for påvirkede til at klare sig selv. Eller fordi politiet vurderer, at for eksempel demonstranter eller fodboldtilhængere er til fare for den offentlige orden.
Gennem de seneste 10 år er antallet af de såkaldte administrative frihedsberøvelser steget meget.
I 2005 var antallet nede på cirka 1000, men gennem årene er det vokset. Sidste år blev 4296 borgere berøvet friheden, selv om de ikke havde overtrådt nogen lov.
Oplysningen om den markante udvikling fremgår af et svar fra justitsminister Søren Pind (V) til Folketingets retsudvalg.
Godt halvdelen af de frihedsberøvede hører til i kategorien "svage og udsatte" - og nogle af dem placeres i detentionerne.
Den anden halvdel tages med af politiet på grund af hensynet til orden og sikkerhed, fremgår det af svaret.
Men Rigspolitiet kan ikke rigtigt forklare udviklingen. Måske registrerer politiet sagerne på en anderledes måde. Og måske har der været flere episoder, som har kaldt på en politiaktion.
Under alle omstændigheder ønsker justitsministeren at få bedre besked og har derfor bedt om en nærmere undersøgelse af indgrebene, hedder det.
Desuden skal Rigspolitiet konsekvent følge op på de tilfælde, hvor frihedsberøvelserne senere underkendes enten i klagesager eller af domstolene. I dag er der ingen systematisk opfølgning.
I flere ret omtalte tilfælde har dommere fastslået, at politiet har handlet ulovligt. For eksempel har Københavns Vestegns Politi betalt erstatning til 350 personer, der blev frihedsberøvet i forbindelse med en superligakamp.
Desuden fik 247 medhold i, at de blev udsat for et ulovligt indgreb under klimatopmødet COP 15. Og endelig er Østjyllands Politi blevet underkendt i en sag om 12 personer.
I politiloven står, at frihedsberøvelsen skal være så kortvarig som mulig, og at den må kun ske, hvis mildere indgreb ikke virker - for eksempel påbud eller fratagelse af genstande.
På den ene side skal politiet sørge for fred, sikkerhed, tryghed og orden i samfundet. Men på den anden bør ordensmagten "tage hensyn til forsamlingsfriheden og borgernes mulighed for at give meninger til kende," fastslår Søren Pind overfor retsudvalget.
/ritzau/