Politiet efterlyser to unge mænd, som er mistænkt for at stå bag et røveri og en trussel med kniv ved 7-Eleven ved Nørrebro Station på Frederikssundsvej fredag 22. februar 2019 kl. 03.46.
De to gerningsmænd passede en mand op ude foran 7-Eleven. De truede ham med en 5-7 centimeter lang kniv med blankt blad og frarøvede ham en pakke cigaretter, som han netop havde købt.
De to formodede gerningsmænd beskrives som følger:
Signalement af formodet gerningsmand A:
Mand
20-25 år
180-185 cm høj og almindelig af bygning
Kort hår og lys hud
Talte dansk og var bevæbnet med kniv
Iført en lys eller beige jakke under røveriet
Foto: Københavns Politi
Signalement af formodet gerningsmand B:
Mand
20-25 år
175-180 cm
Foto: Københavns Politi
Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger om de to unge mænd.