Et nyt samarbejde mellem politi og pædagoger skal forhindre bandekriminaliteten på Københavns Vestegn.
"Vi skriver danmarkshistorie," siger pædagog Johnny Tversted, som sammen med Melanie Nielsen er blevet ansat af politiet.
Det er første gang, politiet har ansat pædagoger. De to pædagoger er blevet ansat af Rigspolitet for at løse opgaven 'Bryd fødekæden til banderne'. Det er et kriminalpræventivt projekt, som finder sted i Herlev, Ballerup og Gladsaxe kommuner.
"Politiet er symptombehandlende, men nu får vi muligheden for at sætte ind, før skaden er sket. Samtidig anerkender man, at det ikke en opgave, politiet kan løse alene. De er nødt til at have pædagogiske værktøjer, en pædagogisk tankegang. Og hvem er bedst til det? Det er nok pædagogerne," siger Melanie Nielsen.
De to pædagoger skal lave opsøgende arbejde med de unge sammen med uddannede politibetjente.
Kilde: BUPL