En 20-årig mand er tirsdag aften blevet anholdt og sigtet for drabet på en 28-årig mand, der døde mandag efter grov vold på et hotel i København.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Søndag omkring klokken 13 fik politiet en anmeldelse om, at den 28-årige mand var bragt på hospitalet i kritisk tilstand. Anmeldelsen gik på, at han havde været udsat for grov vold.
Politiet fandt frem til, at volden var foregået på et hotelværelse i Strandgade på Christianshavn i København. Mandag aften døde den 28-årige af sine skader.
Ud over sigtelsen om drab er den unge mand også sigtet for særlig grov vold. Politiet mener, at han efter overfaldet på hotelværelset med kniv har stukket en 25-årig mand i Silkegade i København.
Han blev fundet alvorligt såret søndag aften.
- Tirsdag aften kunne vi anholde en 20-årig mand, som vi anser for at være gerningsmanden i begge sager, siger politikommissær Kenneth Jensen fra afdelingen for personfarlig kriminalitet.
Den 25-årige mand er uden for livsfare.
De to gerningssteder - Strandgade og Silkegade - er et par kilometer fra hinanden.
Politiet vil ikke fortælle, om der er en relation mellem de forurettede og den sigtede, eller hvad vurderingen af motivet er.
Den 20-årige forventes fremstillet i grundlovsforhør onsdag omkring klokken 13, fortæller politiet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.