Røg og flammer væltede mandag aften ud gennem taget på en toetagers villa på Tværvej i Skibby, og brandvæsnet kæmpede forgæves for at redde ejendommen. Nu har politiet anholdt en mand i sagen.
Nordsjællands Politi oplyser tirsdag, at en 28-årig mand er blevet anholdt og sigtet efter straffelovens alvorligste bestemmelse om brandstiftelse, paragraf 180.
I et retsmøde i Hillerød ønskede manden ikke at udtale sig, oplyser anklageren.
Dommeren har besluttet at varetægtsfængsle den 28-årige i fire uger. Frihedsberøvelsen skal finde sted på en psykiatrisk afdeling. Retten finder, at der i hvert fald er grundlag for en mistanke om den mere almindelige bestemmelse om brandstiftelse, oplyser anklageren.
Nordsjællands Politi bad mandag aften via Twitter borgere i området om at holde sig på afstand af branden, så politi og brandvæsen kunne arbejde i fred.
Det var brandfolk fra Frederiksborg Brand og Redning, som stod i spidsen for slukningsarbejdet, men på grund af brandens størrelse var der tilkaldt assistance fra nabobrandvæsenerne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.