Politiet er i gang med at afspærrer en del af Rådhuspladsen i København, da der står en forladt rygsæk op ad JP/Politikens hus.
Det oplyser vagthavende ved Københavns Politi.
Politiet skal i gang med indledende undersøgelser. På nuværende tidspunkt kan de ikke sige, om det bliver nødvendigt med en bomberydder.
Vagthavende ved Københavns Politi siger, at man håber, at det bare er en, der har glemt sin taske, men politiet tager det meget seriøst.
Sikkerheden omkring flere medievirksomheder - heriblandt JP/Politikens hus - blev skærpet kraftigt efter Muhammed-krisen.
/ritzau/