Michael Jacksons kardiolog har samarbejdet med politiet i Los Angeles, der efterforsker popstjernens dødsfald.
"Dr. Conrad Murray, der var sammen med Michael Jackson, da han kollapsede, har frivilligt kontaktet politiet i Los Angeles," meddeler politiet i følge CNN.
Michael Jacksons familie håber, lægen kan besvarende nogle presserende spørgsmål om sangerens sidste timer, men har ikke fået kontakt til Dr. Murray.
Det fortæller politikeren og præsten Jesse Jackson.
Ifølge Conrad Murrays advokat, så er lægen vred over at skulle svare på spørgsmål hos politiet, men til så samarbejder han.
Politiet har beslaglagt lægens bil, der var parkeret ved Michael Jacksons hjem i Bel Air.
Stjernens familie offentliggjorde lørdag en meddelelse i magasinet People, hvor de takker for den støtte, de har fået.
"I et af de mørkeste øjeblikke i vores liv har vi svært ved at finde de passende ord at sætte på den tragedie, vi oplever," udtaler faren Joseph Jackson.
"Vores elskede søn, bror og far til tre børn er borte så uventet, på en så tragisk måde og alt for tidligt. Det efterlader os, hans familie, ordløse og knuste til et punkt, hvor kommunikation med omverdenen virker nærmest umulig," fortsætter han.