Politiet og beredskabet er rykket ud til en meget kraftig brand på en industrivej.
De enorme røgskyer kan ses på meget lang afstand.
Borgere opfordres til at holde sig væk fra røgen, ligesom de skal lukke døre og vinduer.
Røgfanen blæser væk fra byen.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Ifølge personer på adressen er der tale om batterier, der er gået op i flammer, hvilket er grunden til den kulsorte røg på Korsholms Alle i Middelfart.
Politiet og beredskabet har været på adressen i flere timer og der kan gå længere tid, før man er helt færdige på stedet.
Det er endnu uvist, hvad der er skyld i branden.