Sig nej tak og klik ikke på linket.
Sådan lyder det indledende i en besked fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der fraråder alle danskere at svare på en fupmail, der lige nu sendes rundt i landet.
Det lyder tillokkende med lidt ekstra i pengepungen, men det er rent fup.
Selv om det kan være fristende med et tilskud på 3.405 kroner, risikerer du i stedet at blive franarret mange penge, hvis du trykker på det link, der lover dig guld og grønne skove fra Sygeforsikring Danmark.
Politiet opfordrer til, at man blot sletter mailen, som du kan se nederst på siden.
På twitter skriver ordensmagten.
- Sig nej tak til den invitation! Logoet er nydeligt, men lad dig ikke narre. Mail som denne florerer lige nu. Og det giver dig ikke kompensation for ryg- eller tandsmerter at klikke på linket. Du får snarere gevaldige lommesmerter. Så slet den!, skriver politiet.
Du kan se opslaget fra twitter lige herunder.
Herunder kan du se, hvordan mailen i mange tilfælde ser ud.