Der har været en vådeskudsulykke på Politiskolens skydebane på Amager.
Hos Københavns Politi oplyser kommunikationsafdelingen, at det er en politielev, som er indblandet.
Det er uklart, om politieleven har affyret vådeskuddet, eller om vedkommende er blevet ramt af det.
På nuværende tidspunkt er der dog ikke yderligere oplysninger. Heller ikke om, hvor alvorlig ulykken er.
/ritzau/