Christian Poulsen lagde vægt bag slaget, da han placerede et knytnæveslag i
Markus Rosenbergs mellemgulv. Forud var gået lidt håndgemæng mellem de to mænd,
der ikke kunne blive enige om pladsen i straffesparksfeltet.
Men ikke nok med at knytnæveslaget gav Christian Poulsen et rødt kort og
formindskede Danmarks chancer for at kvalificere sig til EM væsentligt, nu har
det også sat landets polititop på den anden ende.
Vicepolitikommissær Flemming Steen Munck sagde ifølge avisen 24timer, at der
skulle statueres et eksempel og at Poulsens handling var nok til at give 30
dages fængsel .
Men han bliver nu sat på plads af Københavns politichef, Per Larsen, som dermed
forsøger at lukke den debat, der har raset i medierne i dag.
- Det er absurd, hvis denne sag kører grassat, og vi har nok været for
hurtigt ude. Det er ikke en sag, som vi ville have taget op selv. Fodbold er en
kontaktsport, så udgangspunktet er, at sportens domstol kan klare det selv og
uddele de karantæner, der i givet fald skal til, siger Per Larsen til nordjyske.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.