Det kan være en bitter pille at sluge at vinke farvel til sit hus efter, at man har fikset det op fra kælder til kvist. Især når huset står som et monument over et arbejdsliv, man aldrig får tilbage. Og især når man føler, at det burde være gået anderledes.
Lasse Olsen blev ramt af Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) i slutningen af 2011. Dengang var han nyuddannet politimand.
I løbet af sit første år i politiet oplevede han en række af det, som man i politiet kalder for 'voldsomme hændelser': Flere tilfælde af vold mod hans person. Såkaldte underretningssager, hvor den uniformerede grønskolling måtte fortælle folk i byen, at deres nærmeste nu var borte. Og bilister, der udånder i sammenkrøllede bilvrag efter ulykker på vejen.
Det værste er minderne om ofrene
15 af sådanne episoder blev det til i løbet af de første 18 måneder på jobbet. En betjent oplever normalt blot en enkelt eller to af disse episoder om året. De heldige slipper helt for dem.
- De værste episoder er dem, hvor følelserne kommer i spil. Det er bestemt ikke sjovt at blive udsat for vold, men jeg tacklede adrenalin bedre end følelser. Det er ofrene, jeg ikke kan glemme, siger Lasse Olsen.
Lasse: Jeg ser ingen udsigt til erstatning
Nu venter Lasse på, at Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om hans erstatning. Indtil videre har han ventet i tre et halvt år, og han ser ingen ende på ventetiden. Der går måske et år endnu. Måske to år. Han ved det ikke.
- Jeg lever et liv med kronisk PTSD. Jeg arbejder ikke. Hvis jeg havde fået min erstatning hurtigere, havde jeg i det mindste kunnet beholde mit hus. Når man har PTSD, er det vigtigt med ro. Man har ikke lyst til at skifte bolig og base ud lige der. I stedet for at have mit eget bor jeg nu til leje, siger han.
I ressourceforløb med kronisk PTSD
Da Lasse blev syg, kom han et par år på sygedagpenge og sidenhen i ressourceforløb. Odense Kommune ønsker at udvikle hans arbejdsevne, også selvom speciallæger anser Lasses tilstand som kronisk, og mulighederne for behandling for udtømte..
Fordi kommunens udredning af Lasses arbejdsevne ikke er slut, træffer Arbejdsskadestyrelsen ikke afgørelse om endelig erstatning i hans sag.
Selvom han får tilskadekomstpension fra politiet, er indkomsten lav, fordi kommunen modregner ydelsen på ressourceforløbet krone for krone.
Lasse: Holder I mig fanget med vilje?
Lasse mener, netop denne modregning af pension er en forklaring på, at hans sag trækker ud.
- Pensionen fra politiet betaler kommunens understøttelse af mig. Derfor er jeg gratis for kommunen i øjeblikket. Det vil jeg ikke være, hvis jeg kommer i flexjob eller på førtidspension, spekulerer han.
Juridisk kontor i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune oplyser til Avisen.dk, at kommunen generelt har fokus på borgere, som mister eller får nedsat forsørgelsesydelse mens de venter på at få afklaret erhvervsevnen.
"Vi vil meget gerne undgå disse situationer. Derfor fremskynder vi så vidt muligt sager af den karakter," lyder det i et skriftligt svar.
Lasse er kun 36 år i dag. Alligevel lever han meget af tiden blandt minderne fra den fortid, hans sygedom stadig holder spil-levende for ham.
- Kommer jeg for eksempel til et vejkryds, hvor jeg har været kaldt ud til en ulykke, starter der en spillefilm i mit hoved, og så er jeg tilbage ved åstedet. Jeg kan ikke høre sirener uden, at jeg krymper sammen. Og jeg har ret så voldsomme mareridt, siger han.
Kan ikke glemme, men vil videre
- Det er ikke fair, at jeg skal leve med en forsumpet økonomi på grund af en arbejdsskade. Jeg er efter alt at dømme berettiget til en erstatning, og den ville give noget luft i økonomien. Både for mig og min søn, siger Lasse.
Lasse er medlem af Landsforeningen for PTSD. Den daglige chat med medlemmer af foreningen på Facebook hjælper til at holde humøret oppe. Og så holder han fast i at spille fodbold med vennerne.
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en relativt langvarig og ikke sjælden kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige eller langvarige psykiske traumer som ulykker, krig, katastrofer, overgreb (voldtægt, incest) og andre situationer, hvor personen føler sig i livsfare.
Lidelsen kendetegnes ved:
Stadig genoplevelse (flashbacks) af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og under søvn.
Undgåelse af handlinger eller situationer som minder om hændelsen.
"Hyperarousal": irritabilitet, tendens til sammenfaren, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger.
Subjektiv følelse af personlighedsforandring.
Kilde: Sundhed.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.