En politibetjent er blevet anholdt og sigtet for rufferi, og han risikerer at blive fængslet. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge sigtelsen skulle politibetjenten i sin fritid have tjent et større beløb på at drive bordeller sammen med en 33-årig forretningsmand. Politiet kræver ham torsdag varetægtsfængslet.
Det skriver Ekstra Bladet.
- Jeg kan bekræfte, at vi har en sag vedrørende rufferi, hvor vi sigter og fremstiller to personer med begæring om varetægtsfængsling, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass, afdelingen for organiseret kriminalitet, til avisen.
Ifølge sigtelsen har de to mænd udlejet lokaler til bordeller på fire adresser i Hvidovre og København.
De skulle desuden have stået for at lave annoncer på hjemmesiden escortguiden.dk.
Knud Hvass udtaler til Ritzau, at der dog endnu ikke er overblik over, hvor mange prostituerede, der har været involveret.
Han vil ikke bekræfte, at det blandt andet er en politibetjent, der er sigtet.
- Den slags kommenterer vi jo ikke på, siger han.
De to mænd nægter sig skyldige, men er ved grundlovsforhør torsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i 13 dage.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.