Internettet bliver politiets næste våben i kampen mod Ungdomshuset.
På YouTube.com ? hvor alle kan lægge hjemmevideoer ? er der mange klip fra urolighederne lørdag eftermiddag. Dem vil politiet nu nærstudere, så de kan udpege ballademagerne, skriver gratisavisen dato.
Mange af videoerne viser demonstranter helt tæt på, mens de kaster med brosten, tænder bål i gaderne og smadrer butiksruder. Og derfor kan de måske give bedre oplysninger end de optagelser, som politiet selv lavede på stedet.
»Vi vil kigge med stor interesse på optagelserne. Vi har jo ikke selv civile betjente stående under dække af at være demonstranter, så vi har holdt os nogenlunde i periferien og har kun optaget for at kunne dokumentere, hvad der skete,« siger talsmand for Københavns Politi, Flemming Steen Munch, til avisen.