En mand er torsdag aften blevet bragt til Glostrup Hospital med skader, bekræfter Københavns Vestegns Politi.
- Det er uvist, om der har været skyderi, siger vagtchef Thomas Christensen cirka klokken 23.
Vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på, hvilke skader manden er indlagt med, eller hvor han har fået dem.
Han kan heller ikke sige, om det har forbindelse til de mange bandeskyderier, der har været i hovedstadsområdet de seneste måneder.
- Det er alt for tidligt at sige, siger Thomas Christensen.
Vagtchefen bekræfter desuden, at et område er afspærret foran indgangen til hospitalet.
- Man skal undersøge den bil, som vedkommende er blevet kørt til hospitalet i, siger Thomas Christensen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.