Hvad skal man stille op, hvis en galning pludselig begynder at skyde løs på en skole?
Det er de 450 betjente i Fyns Politi i øjeblikket ved at finde ud af.
Frem til sommerferien skal alle betjente igennem et kursus på Borgerskolen i Assens.
Og især en ting får de printet ind på hukommelsen, fortæller vicepolitikommissær Per Lydiksen Laursen.
"Ved skoleskyderier skal vores medarbejdere omgående søge ind på skolen og forsøge at uskadeliggøre gerningsmanden. Skyde ham ned om nødvendigt," siger han til Fyens Stiftstidende.
Der har kun været en skudepisode af denne her type i Danmark. Det var i 1994, da en mandlig studerende dræbte to på Aarhus Universitet.
Vores nordiske broderland Finland har oplevet ikke færre end tre fatale skoleskyderier inde for få år, ligesom fænomenet flere gange har ramt tyske skoler.