Politiet i Brasilien afbrød tidligt lørdag morgen lokal tid en fest med næsten 600 mennesker på en natklub uden vinduer i São Paulo.
Hændelsen viser, at mange mennesker i Brasilien stadig ikke overholder coronaregler om at holde afstand og ikke samles mange sammen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Politiet ankom tungt bevæbnet til natklubben. De medbragte økser og bar angrebsgeværer med lys på, da de brød gennem døren til natklubben i byens Capao Redondo-distrikt.
Der er registreret over 275.000 coronarelaterede dødsfald i Brasilien under pandemien. Det er det næsthøjeste dødstal i verden efter USA.
Mange af festdeltagerne bar ikke mundbind. (Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix)
Politiet var tungt bevæbnet. (Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix)
(Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix)