Trods flere henvendelser fra folk, er Midt- og Vestsjællands Politi ikke kommet videre i sagen om den flugtbilist, der lørdag eftermiddag kørte en to-årig pige ned, der legede på et lukket stisystem i Greve. Det oplyser vagthavende hos Roskilde Politi.
Pigen, der var på besøg hos sine bedsteforældre, legede på stien, da bilen kom kørende og ramte hende. Pigen fra Greve blev lørdag indlagt på hospitalet med brud på kroppen. Vidner har forklaret, at en yngre mand kørte bilen. Efter ulykken steg han ud af bilen og så på pigen, men valgte at forsvinde igen.
Derfor er bilen, som er en sort Audi A3, efterlyst. Politiet har nogle tal og bogstaver at arbejde ud fra, der tyder på, at registreringsnumret er YM 51, men politiet mangler stadig oplysninger, der kan få det til at give mening. Flugtbilisten beskrives som mellem 25-26 år, cirka 180 centimeter høj med sort hår. Han havde cowboybukser og en sort jakke på under den voldsomme hændelse.
Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på 46 35 14 48.