Bornholms Polti søger nu vidner til det, de selv betegner som vanvidskørsel.
En 36-årig mandlig bilist blev torsdag ved 11-tiden set drøne afsted 'noget stærkere end tilladt' på en strækning over tre kilometer på Rømeregårdsvej mellem Aakirkeby og Nexø.
Det skriver Bornholm Politi i en pressemeddelelse, som der blandt andet henvises til på det sociale medie Twitter:
Om aftenen samme dag omkring klokken halv ti eftersatte en patruljebil en rød Toyota Carina eller Corolla i høj hastighed på Rønnevej udenfor Aakirkeby i retning mod Nexø. Toyota'en rystede sig fri af politiet, der sidst havde øjenkontakt med bilen et par minutter senere, da den forsvandt gennem rundkørslen ved indgangen til Nexø by.
Bilen havde undervejs overhalet flere andre biler med høj fart, og Bornholms Politi hører meget gerne fra vidner, der har set bilen.
Hvis du ved noget i sagen, bedes du kontakte Bornholm Politi på telefon 114 eller 56901448. Man kan også tippe politiet via app'en 'Politi'.