I Sverige har politiet skudt en højskoleelev, som havde barrikaderet sig på et toilet.
Betjenten skød, da eleven åbnede døren og truede redningspersonalet og politiet med en kniv.
"Vi har skudt en elev. Formentlig i nødværge," udtaler en talsmand for politiet i Sverige, Thomas Fuxborg, til avisen Expressen.
Skudepisoden skete i Ljungskilde godt 50 kilometer fra Göteborg. Drengen overlever skuddet.
Klokken 7.54 fik politiet et opkald fra en anden elev om, at den nu skudramte havde psykiske problemer og var bevæbnet med en kniv, som han løb rundt og truede både elever og lærere på skolen med, inden han låste sig inde på et toilet og udløste brandalarmen.
"Nogen fra skolens personale kunne se, at han skar sig selv i maven," tilføjer Thomas Fuxborg.
Manden blev kørt på hospitalet, da politiet havde pacificeret ham med et skud i benet.