I september skete, hvad de fleste i retssystemet nok har anset som utænkeligt. Og det får nu Rigspolitiet til at skærpe reglerne for brug af dna-profiler.
På grund af et stærkt dna-match blev en person mistænkt i en sag, men matchet viste sig at være fejlagtigt. Det blev afsløret af en mere grundig dna-analyse.
Det første match var baseret på en dna-profil, som var udarbejdet på baggrund af 10 dna-systemer. En fremgangsmåde, som blev brugt frem til 2012.
- Der er tale om en sag, der er anmeldt i maj 2019 og hvor en sammenligning på 16 systemer i september samme år så viser, at den pågældende ikke er gerningsmanden, siger Lene Frank, der er politidirektør i Rigspolitiet i en skriftlig udtalelse til Ritzau.
Siden 2012 er dna-profiler blevet udarbejdet på baggrund af analyse af 16 dna-systemer. Men i dna-registret, som blev oprettet i år 2000, findes stadig en række profiler baseret på 10 systemer.
- Retningslinjerne har hidtil foreskrevet, at det ved et hit på 10 systemer og hvor der ikke i øvrigt er andre forhold, der begrunder en mistanke mod den pågældende, altid vil være relevant at opdatere dna-profilen til 16 dna-systemer og foretage en fornyet analyse, skriver Lene Frank til Ritzau.
De hidtidige retningslinjer stammer fra november 2018. Men nu bliver de altså lavet om igen. Fremover skal der altid laves en sammenligning på baggrund af 16 dna-systemer, ellers må der ikke rejses sigtelse.
Det fremgår blandt andet i en meddelelse, som Lene Frank har sendt til samtlige politikredse.
I den står, at kun "helt uopsættelige efterforskningsskridt" må foretages på baggrund af et match, der er baseret på 10 dna-systemer.
Anklagemyndigheden, domstolene, advokater og Københavns Universitet er blevet orienteret om de nye retningslinjer, fremgår det.
Det er efter alt at dømme et dna-register, som gennem årene er vokset i omfang, der er årsag til, at der kan ske et fejlagtigt match.
I skrivelsen fra Rigspolitiet til politikredsene, der har overskriften "HASTER", skriver Rigspolitiet, at jo flere dna-profiler, der indgår, desto større bliver risikoen for fejl.
- I takt med at antallet af personprofiler i dna-registret stiger, øges også risikoen for at få et tilfældigt match med en person, der faktisk ikke har afsat dna-sporet, lyder det.
Samtidig opfordres politikredsene i alle sager med dna at sikre, at der i videst muligt omfang anvendes 16 dna-systemer.
Det gælder både for personprofiler og spor.
Hvad personen i den sag, som har udløst det hele, var mistænkt for, er ikke oplyst.
/ritzau/