Politiet har anholdt en 33-årig mand, der sigtes for bombetrussel mod Skive Kommune.
Manden truede ifølge Midt- og Vestjyllands Politi i en telefonsamtale med en af kommunens medarbejdere.
- Han sagde, at der var en bombe på Skive Rådhus, siger politikommissær Christian Toftemark.
Det var en trussel, som blev taget alvorligt hos politiet, der modtog anmeldelsen klokken 09.30.
Politiet rykkede talstærkt ud, evakuerede rådhuset og afspærrede området.
Der viste sig dog at være tale om en falsk trussel, oplyser politiet.
- Vi kendte hans identitet fra starten af. Så fik vi telefonisk kontakt, og han fortalte, hvor han var. Vi undersøgte hans bopæl for, om han havde remedier til at fremstille en bombe. Det havde han ikke.
- Så undersøgte vi de dele af rådhuset, som vi mente, var relevante. Derefter blev han anholdt og forklarede selv, at det ikke var andet end en trussel, siger politikommissæren.
Manden blev anholdt klokken 10.35, og kort tid efter blev afspærringerne fjernet, og bygningerne blev genåbnet.
Den 33-årige var lidt efter klokken 11 ved at blive kørt til Viborg til afhøring. Christian Toftemark kan derfor endnu ikke sige noget om, hvorfor manden fremsagde truslen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.