Politiet i København er kommet et skridt nærmere i jagten
på at fange de to mænd, som stod bag skuddrabet på Café Louise i København
søndag morgen.
Efter afhøring af en række vidner kunne efterforskerne
tirsdag offentliggøre billeder af de formodede pistolmænd, som skød og dræbte en
24-årig mand og sårede tre andre på det tætpakkede morgenværtshus på
Nørrebro.
De to efterlyste er gamle kendinge af politiet. Begge har tidligere
i år været anholdt, men drabschef Ove Dahl, Københavns Politi, ønsker at komme
nærmere ind på deres synderegister.
»Det er ikke så afgørende, hvilken
kriminalitet de tidligere har begået. Vi efterforsker en drabssag, og det er en
meget alvorlig forbrydelse,« siger Ove Dahl.
De to formodede gerningsmænd er
Tahir Hussain Abbasi på 26 år, og Abilj Asani på 18 år. Begge er bosat på
Nørrebro og betragtes af politiet som særdeles farlige.
»Vi er sikre på, at
vi har fat i de rigtige, men de er tilsyneladende gået under jorden. Ingen af
dem har været hjemme hos familierne siden søndag morgen,« siger Ove Dahl.
Den 24-årige mand blev dræbt ved skud i hovedet, mens tre andre blev såret,
da to mænd løb ind på Café Louise og skød vildt omkring sig ved syv-tiden søndag
morgen.
I løbet af mandagen afhørte Københavns Politi en række vidner fra
værtshuset igen, og tirsdag afspærrede bejtente et område omkring Korsgade ved
Blågårds Plads på Nørrebro i København. Med politihunde eftersøgte de stedet for
patronhylstre efter lørdagens skyderier.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.