Fem minutter inden sit angreb mod Krudttønden på Østerbro 14. februar sidste år sendte Omar el-Hussein en statusopdatering ud på Facebook.
I forbindelse med den efterfølgende menneskejagt forsøgte politiet at indhente oplysninger om trafik på de telemaster, der dækkede de steder, hvor gerningsmanden var set på sin færden fra Krudttønden.
Efterforskerne fik dog ikke internettrafikken fra el-Husseins telefon, da teleudbyderen ikke havde logget oplysningerne.
Blandt andet derfor håber Københavns Politi, at internetudbydere fremover forpligtes til at registrere og gemme oplysninger om borgernes digitale fodspor.
- Det vil have afgørende betydning for os at kunne se, hvad kriminelle personer foretager sig på internettet, siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi.
Han mener, at det potentielt kunne have haft betydning i jagten på Omar el-Hussein, hvis man kunne have sporet hans færden på internettet.
- Vi ved, at han havde en mobiltelefon med datasimkort på sig, og at han opdaterede sin Facebookprofil inden angrebet.
- Men i jagten på gerningsmanden var vi forhindret i at klarlægge, om han søgte på en given adresse, om han var i gang med at bestille en taxa, eller om han kommunikerede med andre, siger Jørgen Bergen Skov.
Chefpolitiinspektøren påpeger, at kriminelle i dag har flyttet store dele af kommunikationen væk fra de traditionelle sms-beskeder og telefonopkald.
- I meget højere grad benytter de sig af nye kommunikationsformer såsom Viber, Messenger og Facetime. Derfor vil det have afgørende betydning for os, at vi har adgang til sessionslogning, siger han.
Chefpolitiinspektørens udmelding kommer, efter at justitsminister Søren Pind (V) tidligere på året varslede genindførelsen af sessionslogningen, som ellers blev afskaffet i 2014.
Flere parter mener, at borgerne med sessionslogning udsættes for urimeligt omfattende overvågning. Men den bekymring findes ikke hos Københavns Politi.
- Vi beder ikke om at få uhindret adgang til dine og mine oplysninger. Den overvågning, vi skal have adgang til, skal godkendes i retten. Det er kun i de alvorligste sager, vi vil få adgang til trafikken, siger Jørgen Bergen Skov.
/ritzau/