Meld dig selv - så slipper du for at blive efterlyst i offentligheden. Sådan er beskeden fra politiet til den mand, der mistænkes for at stå bag en likvideringslignende nedskydning af to mænd på Restaurant Bali i København i aftes.
En 53-årig mand er stadig i yderste livsfare efter skyderiet, mens en 61-årig mand derimod er uden for fare.
Flere medier oplyser, at politiet nu kender navnet på den person, der stod bag nedskydningen. Drabschef ved Københavns Politi Ove Dahl vil dog give manden lidt tid til at melde sig selv, før de efterlyser ham.
Den navngivne mand har også asiatisk baggrund.