En omfattende eftersøgning er blevet sat i gang af det britiske politi på dronningens gods Sandringham Estate. I går blev der nemlig fundet, hvad der angiveligt er en del af et menneskelig, og politiet frygter, at der kan være tale om flere døde.
Det skriver den britiske avis The Guardian.
"Kropsdelene blev fundet d. 1. januar om eftermiddagen af en borger, som ringede til politiet. Hele området er nu afspærret, og vi er i færd med en detaljeret efterforskning," sagde en politibetjent fra Norfolk Politi til pressen i går aftes.
Dronningen havde ellers tilbragt en fredelig jul på godset sammen med Prins Philip, men det skulle altså få en brat ende. De kongelige var lige vendt hjem fra kirke, da de blev informeret om det grumme fund.
"Kropsdelene", som de i flere medier er omtalt, blev fundet på det 8.000 hektar store gods i nærheden af en stald, der ligger lidt over tre kilometer fra hovedindkørslen til godset.
Det er endnu både uvist, hvor længe ligdelene har ligget der, før det blev fundet, om der blot er tale om dele af et menneske, eller om der er blevet fundet flere end en enkelt krop.
Kilde: The Guardian