Det er synd at sige, at roen helt har lagt sig over Danmark. Men den sidste uges påsatte brande taget i betragtning, har det indtil videre været en stille aften for politiet.
I København meldes der om 3 småbrande og 2 biler i brand, I Askerød syd for København har der været ild i en container og en enkelt bil, og Roskilde har indtil videre helt undgået pyromaner og påsatte brande.
»I forhold til en normal aften, er det da ikke roligt, men i forhold til hele sidste uge, er det dejligt stille,« siger Jakob Nielsen, vagthavende ved Midt og Vestsjællands politi.
»Vi håber på,at det fortsætter sådan.«
Avisen.dk holder øje med udviklingen natten igennem.