De kunne have grebet ind, men de gjorde det ikke.
Forældrene til den 22-årige mand, der sidder fængslet for at have tævet sin kæreste til døde i forældrenes hus i Birkerød for to uger siden, overhørte ifølge politiet sønnen gå amok og slå kæresten ihjel. Det samme gjorde hans søster, og alle tre familiemedlemmer er derfor blevet sigtet for medvirken til drab.
Det kom frem, inden dørene blev lukket ved et grundlovsforhør i sagen fredag. De tre nægter sig skyldige.