Politi bjærger død person i østjysk sø

Der vil gå noget tid, inden politiet får identificeret død person, som roer har fundet i Brabrandsøen.

En roer gjorde sig fredag eftermiddag et makabert fund i Brabrandsøen i Viby.

Klokken 13.30 fandt roeren en død person, og Østjyllands Politi arbejder derfor fredag eftermiddag på at bjærge personen.

Det oplyser politiet, der dog endnu ikke kan oplyse yderligere om personen.

- Der vil gå noget tid, inden vi har identificeret personen og undersøgt sagen nærmere, skriver politiet på Twitter.

Derfor står det endnu uklart, om der er tale om en ulykke eller en forbrydelse. Det vides ligeledes ikke, om der er tale om en mand eller kvinde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.