Efter Louise Laursens pludselige død i weekenden har Østjyllands Politi beslagtlagt hende computer fra rækkehuset i Trige ved Århus.
"Det er af hensyn til at se, om der skulle være et afskedsbrev på den," efterforskningsleder Frits Keldsen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han afviser at kommentere på, om drabssagen fra Suldrup i Nordjylland er genåbnet.
Til gengæld bekræfter han, at eventuelle oplysninger på computeren, der kan opklare drabet på Louise Laursens mor i 2006, vil blive overdraget til Østjyllands Politi.
"Hvis der dukker noget op, så snakker vi selvfølgelig sammen," siger han.
Louise Laursens lig er nu blevet obduceret. Og der er intet, der tyder på noget mistænkeligt, lyder det fra Østjyllands Politi.
Hvorvidt der var tale om selvmord eller om Louise Laursens, der har haft et stofmisbrug, ved et uheld har fejlmedicineret sig selv, vil politiet af hensyn til de pårørende ikke oplyse.
Louise Laursen sad varetægtsfængslet i 14 måneder, tiltalt for knivdrabet på sin mor, Hanne Lene Flachmeyer. Men hun blev løsladt på grund af manglende beviser.
Hendes far, læge Jan Flachmeyer, var den eneste anden, der var til stede under drabet i 2006.
Men trods frifindelsen besluttede Statsadvokaten, at der ikke skulle indledes efterforskning mod ham.