Hvis man ligger inde med viden om den verserende bandekonflikt, kan man fremover hjælpe politiet anonymt telefonisk.
Politiet opretter tips-telefonen for at komme de i møde, som er bange for at tale med politiet om deres eventuelle viden om problemerne.
"Vi har jo enormt svært ved at få oplysninger, så det er et forsøg. Vi bruger det jo altid, når vi har store sikkerhedsopgaver, så bruger vi de her hotlines, hvor folk kan ringe ind, når de ser noget, der ser mistænkeligt ud," siger fungerende chefpolitiinspektør Mogens Lauridsen til DR Nyheder.
Telefonen har nummer 35219250.
Den seneste voldsomme skudepisode i København, i Aldersrogade, skyldtes formentlig et uheld og havde altså ingen relation til bandekonflikten mellem rockere og indvandrere.