Polens håndboldherrer kæmpede sig søndag til tops i mellemrundens gruppe et, da de komfortabelt vandt 38-27 over Slovenien. Pausestillingen var 16-13.
Polen snupper dermed gruppens førsteplads fra de tyske VM-værter, selvom begge hold endte med otte point. Det skyldes, at Polen vandt det indbyrdes opgør mellem de to hold i det indledende gruppespil.
Da Frankrig søndag vandt 28-26 over Tunesien, har Island og Frankrig begge seks point og er på henholdsvis tredjepladsen og fjerdepladsen, da Island vandt deres indbyrdes opgør i gruppespillet.