En retsreform i Polen, hvor man fra 2017 sænkede og indførte forskel i pensionsalderen mellem mandlige og kvindelige byretsdommere og anklagere, er i strid med EU-retten.
Det fastslår EU-Domstolen tirsdag, efter at EU-Domstolen i juni kom frem til en lignende afgørelse i en sag om Polens højesteret.
Polen har allerede foretaget en justering af retsreformen. Det er nu op til EU-Kommissionen at vurdere, om disse ændringer findes tilstrækkelige i forhold til tirsdagens dom.
EU-Kommissionen tog sagen til EU-Domstolen med to hovedklager. Den ene var forskelsbehandlingen mellem mænd og kvinder.
Den anden var, at parlamentet i Warszawa med retsreformen havde øget den politiske indflydelse over domstolene.
Man nøjedes således ikke med at sænke pensionsalderen. Justitsministeren fik magt til at bestemme, om en dommer, der havde nået den formelle pensionsalder, kunne fortsætte eller ej.
Det var ifølge EU-Kommissionen i strid med EU-traktaten og de fundamentale rettigheder i unionen.
Polen havde i første omgang sænket pensionsalderen for mandlige byretsdommere fra 67 år til 65 år, mens kvinder ifølge den ny lov skulle pensioneres som 60-årige - mod 67 år tidligere.
Domstolen afviser i tirsdagens dom den polske regerings argument om, at den lavere pensionsalder for kvinder er udtryk for "positiv særbehandling".
I tirsdagens dom hedder det desuden, at man "godt nok ikke kan slå fast", at den ekstra magt til justitsministeren i sig selv gør, at man kan sige, at "princippet om uafhængighed er undergravet". Men den kan give "grund til rimelig tvivl" om, hvorvidt dommernes uafhængighed er truet.
Efter pres fra blandt andet EU-Kommissionen blev den polske retsreform sidste år ændret, så kvinder – som mænd – skulle pensioneres som 65-årige.
Samtidig besluttede man at begrænse den politiske magt i forhold til at give en byretsdommer mulighed for at arbejde videre efter den officielle pensionsalder.
/ritzau/